Canazei (I)

2005

Årets tur til Canazei var kun anden gang vi var i Italien. Vi var derfor meget spændte på om byen kunne leve op til forventningerne om en "lille hyggelig alpe landsby" - i modsætning til de franske saterllitbyer designet til indkvartering af skiløbere - og ikke meget andet.

En anden diskussion var om skiområdet var stort nok til syv dage på ski, og om der var udfordringer nok for alle - dvs. sorte pister med stejle hang og pukler - og blå selvtillidsbakker hvor svingteknik og det (forhåbentlig gode vejr) kunne gå op i en højere enhed.

Find ud af hvad dommen så blev. Læs rejsedagbogen og se vores vurdering herunder - men husk, det er kun vores oplevelser og vores meninger om Canazei.

Her kan du vælge den ugedag du vil læse mere om:

Lørdag

Søndag

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Turen fra Billund til Verona var planmæssigt 25 min. forsinket og grundet langsom bagagehåndtering (hvor vi ventede, ventede og ventede på Torbens kuffert fra Københavner-flyet) blev afrejsen fra Verona til Canazei kun 1 time forsinket. Ikke dårligt.

Vel ankommet til Canazei blev vi indkvarteret i "Anny" lejligheds-komplekset lige ved foden af skov-løjpen - den eneste ski-bare vej ned til byen. Alletiders!

Lejligheden var fint indrettet og der var sengepladser til fire personer - men hov, vi var jo fem?!
Dette krævede et SOS-opkald til Trierski guiderne, der dog desværre ikke kunne gøre noget før næste morgen, klokken var jo trods alt 02:30 om natten. Og flinke som vi er vælger Torben at tage den sure tjans og sove på gulvet.

FLASH - strømmen gik 10 minutter senere i hele lejligheden, og selv 10 ivrige men trætte ingeniør-hænder på sikringspanelet kunne ikke få lys og varme i hytten. Så vi ringede endnu et SOS-opkald til Trierski guiderne, men denne gang stillede de to mand i løbet af få minutter.

Guiderne fortæller at lejlighedens to el-radiatorer ikke kan være tændt på >2< eller derover - når man samtidig ønsker at have lys i lejligheden - typisk italiensk. Og sengeproblemet kan de løse på to måder - hente en seng i løbet af 10 minutter, eller vi kan skifte til en anden lejlighed hvis vi vil. Ingen tvivl, selv om klokken var 03:00 om natten så besluttede vi at skifte lejlighed - det kunne jo ikke blive værre.

Det var et fornuftigt valg. Vi fik nu en stor lejlighed (Bernard) i centrum af byen. Der var fire soverum med ialt 10 senge, to bad/toilet med brus/karbad, separat køkken og spisestue samt entre og tilhørende skiboks. En lejlighed på godt 100 m2 - ALDRIG har vi boet i så rummelige omgivelser på en skitur.

Allerede kl. 08:30 møder vi op i ski-udlejningen, og der er ingen - vi har det hele for os selv. Priserne er desuden meget rimelige. Kun 45 Euro for ski og støvler i syv dage - og det ser ud til at være gode ski.

Vi slæber alt skiudstyret med tilbage til lejligheden for det er kun nogle få hundrede meter. Lige over for lejligheden ligger et lille mimimarked, så selv om det er dyrt så er det yderst bekvemt og morgenmaden blev handlet på få minutter.

Efter et godt morgenmåltid gik vi de 400-600 meter til byens kabinelift. Vi kunne godt have taget bybussen, men hvorfor vente i 20 minutter når en travetur er god opvarmning. Vi tager op i terrænet, og når en lille tur, før vi møder til pistevisning kl. 11.00.

Vi tager med på "”mellemholdet”, hvor vi er 14 personer og Mia er guide. Vi mister desværre hurtigt Erling (#13), der var kørt i forvejen uden vi bemærkede det - Erling fulgte en anden gruppe, da han mente, at kunne genkende Torben, men vi var altså langt bagude og ventede. Men så er det jo godt, at vi har mobilos med! Så vi kunne mødes til frokost. Vi fik nogle gode ture! Det var minus 14 grader i byen, men ingen blæst, og solen skinnede fra en helt dybblå himmel. Der er ikke så meget sne som der reklameres med på Triers hjemmeside, men sneen på pisterne er helt perfekt. Nogle på ”holdet” er ikke så hurtige – så vi får flere pauser, og det er nemt at holde til det. – eller er formen bedre end forventet?

Skiløbet er i lokalområdet + Arabba. Ved 16 tiden er vi trætte efter en god dag og tager skovpisten ned til byen - Flemming tager dog 3 ekstra ture a 7 minutter.

Der var langt fra skovpisten slutter til lejligheden, det tager ca. 15 min. og det er hårdt med trætte ben i skistøvlerne og et par ski på nakken. Aftensmaden stod på pizza. Vi var trætte og gik tidligt i seng – og alle sov godt!

Flemming var oppe kl. 7.15 og hentede mælk og brød. Vi fik morgenmad med blødkogte æg, og kom ud af døren kl. 9. Vi havde lidt travlt, for vi ville med på pistevisning til Val-Gardena. Vi nåede skibussen og kom til pistevisning til tiden kl. 9.30 oven for lift nr. 104.

Vi kom på 12 personers hurtigt mellemhold med Tommy som guide. Det var lidt varmere end søndag og ingen vind men lidt skyet. Der var godt fart i skiene, og hele holdet fulgtes godt ad. I Val Gardena kørte vi ned ad den sorte world-cup piste. Perfekt skiføre! Erling og Flemming kom lidt på afveje på næste nedtur – men med et opkald til Lars Henrik fik vi aftalt at mødes på toppen igen. Efter et par ture holdt vi frokost – i en god restaurant. Poul fik en ret med spinat, vi andre fik lasagne og pasta. Efter middag kom solen helt igennem, og vi havde perfekt skiløb men tog tidligt tilbage mod Canezei, da nogle var lidt trætte i benene – og synes pisterne var lidt for stejle. Igen i dag fik Flemming nogle ekstra ture på 1,2 km – pisten i Canezei – mens de andre var en tur i pit.

Efter en god lang skidag kunne vi gøre os klar til at tage i byen. Vi skal på ”La Stalla” til 7 retters gourmet menu på den bedste restaurant i Canezei – og med tilhørende vin til 47€ pr. person – et arrangement, som Trier guiderne står for. Det glæder vi os til - dette skrives kl. 18.40, hvor alle har været i bad og er klar. Vi skal mødes ved ”pølsevognen” kl. 19.30, der er vist nok 12 tilmeldte i alt.

Vi mødes med guiden og 2 andre par – så vi er kun 9 i alt, men det passer også fint til stedet, hvor pladsen er trang. Vi får en god krog at sidde i – det er et hyggeligt sted med madlavning over levende ild. Maden er god og består af lokale specialiteter: Majsgrød (Polenta), hjortekød med vildsvin Carpattio, porresuppe med rejer, svinekød med bacon på grøntsagsbund, pasta med fårekød og rødbede ”ravioli” med ost, æggefromage, solbær/hindbær frugtgele. Hertil 6 forskellige vine, der passede til (sidste ret var vist røget ud – men vi fik en ”Grappa” til afslutning). Det var meget hyggeligt, og vi fik snakket meget med de 2 par og guiden Søren. Det tog i alt ca. 3½ timer, og klokken var 23.20, da vi gik hjem – i snevejr! Alle var trætte og gik straks til køjs.

Det var stadig snevejr tirsdag morgen – men vi var optimistiske mht. Sella Ronda turen, som vi skulle på.

Ca. 5 cm sne var det blevet til i løbet af natten, og temperaturen er minus 3 grader i byen. Turen skulle starte kl. 9.30, og det klarede op, da vi kom op på bjerget til mødestedet. Ca. 50 personer var mødt op. Turen var officielt aflyst, da der var melding om dårligt vejr = ”Blæst”. Men vi kunne komme på guided tur på eget ansvar, hvilket kunne indebære transport hjem for egen regning, hvis lifterne lukkede.

Alle var friske på at prøve – det blev ”grøn” rute mod uret rundt om Sella massivet. Det klarede mere op, og vi fik en del sol – og vinden var ikke så kraftig. Det blev en god tur rundt med flere afstikkere til de forskellige områder. Vi var 16 personer inkl. 2 snowboardere i gruppen ”hurtig mellemhold” med Tommy som guide - og flere personer fra de 2 første dages pistevisning var med igen. Det gik godt uden mange pauser. Vi var tilbage i Canezei kl. 16.20, godt trætte i benene efter en herlig dag. Ved 15-tiden havde vi et kort stop i en piste-bar med ”go-go girls” som trækplaster. Pigerne dansede på bordene uden for baren, og havde ikke meget tøj på kroppen, det må have været en kold omgang. Tak til Tommy for endnu en god guided tur. NB – Der var nu lidt vind på den sidste nedtur!

Lars Henrik og Flemming fik sig hver et dejligt karbad (altså ikke samtidig) – mens Torben, Poul og Erling ”nøjes” med bruseren i det lille badeværelse.

Vi beslutter os at gå ud at spise – på en tilfældig restaurant vi støder på – STEAKS over hele linien – dvs. Poul foretrak en Jägerschnitzel, men bøfferne var møre og røde. Desserten var alt fra Tiramisu over Profiterolles til Tartufo. 100€ for 5 mand inkl. en flaske rødvin – yderst rimeligt på 3*** hotel restaurant.

Tilbage i lejligheden blev morgendagens rute planlagt – formentligt til Val Gardena, for der var jo en rød piste, som Flemming og Erling missede i går, da de kom på ”afveje”.

Flemming hentede morgenbrød (som sædvanlig) samt Mars, Sneakers og Bounty – ekstra energi skal der jo til for at holde benene i gang 7 timer på pisterne, og vi ville Sella Ronda rund med afstikkere i Alta Bardia. Flemming havde købt nye batterier til GPS´en (de medbragte kunne ikke tåle frost!!) – så dagens tur skulle udmåles. Traveturen til liften er ca. 150 m til busstop + 350 m til selve liften (ingen bus i dag – så vi travede alle 500 m). Der var lidt kø ved liften – specielt ved kabineliften på næste etape. Generelt var der flere på pisterne i dag, og ved en lift stod vi i kø over 15 min. De foregående dage var der stort set ingen kø nogen steder.

Nå, men vi tog så ”orange” tur rundt om ”Sella” og fulgte den gode skiltning. Torben havde videokameraet med i dag, og fik optaget lidt undervejs. Fint vejr med solskin – men koldt, -8 grader i byen kl. 9.15 og temmelig blæsende visse steder på turen.

Vi fik en god og hurtig frokost på ”Crep de Mont” – men Erlings ski var forsvundet, da vi kom ud! Lars Henrik fik dog øje på dem – et andet sted end der, hvor Erling havde sat dem – sagde han. Efter 50 m på et ski transportbånd tog Torben, Poul og Flemming liften op til 2530 m, som vi havde talt om på restauranten – men Erling og Lars Henrik holdt ikke øje med os andre og tog en piste ned. Skaden var dog ikke stor, for vi mødtes alle i bunden af dalen efter et telefonopkald. Vi var i god tid, så vi tog nogle ekstra ture i Arabba-området, inden vi kørte tilbage til ”Belevedere” i Canezei. Så var det tid til at filme lidt mere – bl.a. på den lukkede bane med skihop. Poul lagde sig ned til ære for fotografen. Men det var koldt, så vi blev hurtigt enige om at tage hjem. Klokken var også blevet 16.15, så vi sluttede turen ned ad skovløjpen. 44 km skiløb havde GPS´en målt – og den var slukket i lifterne. Ikke så underligt, at man bliver lidt træt i benene efter sådan en dag. OG der er 600 meter travetur fra skovløjpen til lejligheden ”Bernard”, hvor vi bor.

Poul har hentet madbilletter ved afterski-guiden, så aftensmaden er sikret. Pasta og Pizza på ”Kaiserstube” på den modsatte side af gaden. Erling og Torben henter flere øl – den første kasse er drukket – og vi måtte deles om en enkelt øl, da vi kom hjem i dag. Lars Henrik og Erling tog opvasken i dag – ja, der er jo ingen opvaskemaskine i lejligheden!

Minus 3 grader i byen. Vi mødte til pistevisning, og Flemming tog med turen til Lagazuoi, mens Lars Henrik, Poul, Torben og Erling tog med Tommy til St. Ulrich. Begge ture var lange, så der skulle være ”turbo” på skiene for at nå tilbage inden lifterne lukker.

Flemmings tur til Lagazuoi:

Turen til Lagazuoi indebærer en del transport på blå pister, og det sidste stykke skal man med en bus til Falzarego, hvorfra en kabinelift løfter op til pisten i 2750 m. Herfra går en rød piste 11 km ned til bunden. Turen er meget flot med is-vandfald undervejs. I bunden er der et fladt stykke, hvor man bliver trukket i et tov efter en hestevogn. Der kan være 40-50 personer i 4 rækker – og der er nok ofte nogen, der falder undervejs. Vi havde 2 ”uheld”, hvor flere blev involveret, da man kører tæt med ca. 2 meters mellemrum. Turen hjem var lang – og der var ingen pauser pga. tidspres. Vi var tilbage i Canazei 16.40.

Vi andre (Poul, Torben, Erling og Lars Henrik) tog med til St. Ulrich:

Turen startede med den orange Sella Ronda tur og endte i bunden af Gardena. Her skulle vi med bus en 10 minutters tid hvorefter vi var i Alpe di Suisi området - det yderste skilområde på pistekortet. Området var spredt og fladt, men bød alligevel på en udfordring - speedski med tidstagning.

Guiden Tommy skulle vise vejen og præsterede at komme op på 77 km/t - et resultat vi andre ikke kunne sidde overhørig. Med skælvende knæ og vand i øjnene lykkedes det Lars Henrik at komme op på 83 km/t og den hastighed var der kun ganske få der magtede at forbedrede.

Turen gik videre til St. Ulrich. hvor vi fik den store overraskelse - man kunne ikke køre på ski ned til byen - der skulle en kabinelift til. Endnu værre blev det at vi nu stod i bunden af dalen - på den ene side, og der var en LANG travetur op og ned gennem St. Ulricks bakkede gader før vi kom til lifterne på den anden side. Puha, ikke sjovt!

I St. Ulrich var der dog en række perfekte og lange røde pister som vi drønede op og ned af flere gange. Faktisk nåede vi lige en tur mere der betød at hjemturen via Val Gardena til Canazei var under stort tidspres. Heldigvis nåede vi sidste lift hjem mod Canazei så i ly af skumringen nåede vi ned af skovløjpen.

Godt trætte efter en lang - men alligevel spændende tur - ankom vi til lejligheden. Her var dagens sidste overraskelse. Vi - Poul, Torben, Erling og Lars Henrik - kom sidst ned fra bjerget for Flemming sad allerede i lejligheden og nød en kold øl - det er længe siden det er sket!

I dag har Lars Henrik fødselsdag – og vejret er da også perfekt med en blå himmel uden en sky. Det er vindstille, men ca. 12 minus grader i byen, så det er lidt koldt. Vi kører efter nogle gode pister i solen – og ender med at tage ”Sella” runden grøn rute med mange afstikkere, bl.a. i Alta Badia, Edelweiss fall og den sorte styrtløbspiste i Val Gardena. Frokosten spiser vi på Prodat restaurant i 2037 m, og det er varmt nok til at spise udenfor i solen. Det blev en fantastisk skidag med meget godt skiløb, sneen er stadig god, selv om den er lidt hård og iset visse steder. Torben og Flemming ville tage en ekstra tur i 7-min liften (5 minutter lift og 2 minutter nedkørsel), men liften kørte til 17.10 (+ 30 minutter), så det blev til hele 4 ture, før det var slut.

I aften skal vi ud at spise på El Pael, hvor Trier gæster får rabat på en 3-retters menu: Rucola-salat med kød og pinjekerner, oksefilet med rødvins sauce og Rösti kartofter, traditionelle tørkager fra Trentine-området til 25€ per. Person.

Ingen fødselsdag uden gave – Lars Henrik får sig en stor pakke chokolade fra den lokale slikmutter.

El Pael er et hyggeligt spisested med god betjening. Der skal jo vin til maden og vi får anbefalet god rødvin i magnum flaske som vi tager imod. Både maden og vinen er god – en hyggelig aften.

Sidste dag og lejligheden skal rømmes inden 10:00 – vi har pakket det meste i aftes så det går hurtigt med at pakke det sidste. Kufferterne skal bare over på den anden side af gaden til kælderen på Kaiserstube – nemt. Vejret er fortsat flot med sol og frost og det passer perfekt til at få filmet på pisterne. Vi finder bl.a. en lukket bane hvor der er et lille skihop over en gammel bil og her filmer vi et par ture – alle kører fornuftigt/forsigtigt så der er ingen styrt.

Vi kører over i Val Gardena og Flemming får omsider prøvet den røde styrtløbs piste – og den er faktisk temmelig god. Vi skal være klar ved bussen kl. 16:00, så efter et par ture går det hjemad mod Canazei, men der er også godt skiløb undervejs. Vi når også at få en god frokost, og igen i dag kan vi nyde den udenfor i solen. Flemming får en kæmpe lasagne og må opgive at spise op.

Vi er tilbage i Canazei i god tid og får afleveret vores lejede ski uden problemer – der var ingen skader på skiene i år. Vi dropper badet og nøjes med lidt hurtig afvaskning på toilettet og klæder om i kælderen ved bagagen. Vi har kolde øl i bagagen så de bliver drukket og vi skåler for endnu en god skiferie er slut uden skader. Det skal nu også blive godt at komme hjem igen – vi er vist alle godt brugte efter 7 effektive dage på ski fra morgen til aften.

Vi kommer dog til at vente en hel time på bussen, de havde vist problemer med at få pakket bagagen og vi er kun 8 der skal stå på her. Men kl. 17:00 kommer bussen og vi kører til lufthavnen. Det går fint med check-in i Verona, men flyene er meldt forsinkede, særligt flyet til Kastrup. Så der er god tid til at indtage aftensmaden – der er en udmærket restaurant som flypersonalet og de lokale også spiser på. Vi tager afsked med Torben som desværre må vente lidt længere, mens vi andre kan gå ombord i flyet til Billund.

Emne

Navn

Vurdering

Bemærkninger

Skiområdet

Dolomiti
Superski
(Sella Ronda)

***

Stort område med mange tur-muligheder, gode lifter, og godt præparerede pister.
Dog, der er ingen sorte pister og pukler som i Frankrig (suk), kun røde/blå pister. Desuden betyder Ronda massivet at alle ture startes og afsluttes på de samme pister - hver dag!

Lejligheden

Bernard

****

Masser af plads, fire store soveværelser og to badeværelser.
Dog, ingen opvaskemaskine, lejligheden var lidt "brugt" og der var en god travetur til/fra den eneste lift op i terrænget.

Byen

Canazei

***

Hyggelig og charmerende by med rimelige priser på mad og skileje.
Dog, der var ikke så mange restauranter.

Rejsebureau

TrierSki

***

Informationer ved ankomst/afrejse, samt hjælp ved vores turbulente ankomst (se rejsedagbog) var tilfredsstillende. Gode pistevisninger og guiderne var dygtige og hjælpsomme.